Om Skattevagten

Skattevagten er en almennyttig forening, der arbejder for at styrke retssikkerheden på skatteområdet ved at give borgere og mindre virksomheder
bedre mulighed for at forstå deres skattesager. 

Mange oplever, at breve og afgørelser fra Skatteforvaltningen er svære at gennemskue. Skattevagten er sat i verden for at skabe overblik og forståelse, så du selv kan tage stilling til, hvordan du vil komme videre.

Hvad Skattevagten tilbyder

Skattevagten tilbyder gratis, generel og mundtlig vejledning til borgere og mindre virksomheder, der står med en skattesag og har behov for at forstå,
hvad sagen handler om.

Derudover tilbyder vi medlemskab, som giver adgang til skriftlig, generel vejledning og materialer. Formålet er at give dig viden, overblik og forståelse, så du selv kan arbejde videre med din sag og tage stilling til næste skridt.

Vores rolle

Skattevagten yder generel og uforpligtende vejledning om skatteforhold til borgere og mindre virksomheder.

Vejledningen gives af advokater og jurister tilknyttet foreningen.

Skattevagten er ikke en rådgivningsvirksomhed og fører ikke sager.
Vi repræsenterer ikke borgere eller virksomheder over for Skatteforvaltningen eller andre myndigheder.

Formålet med vejledningen er at skabe overblik og forståelse, så du selv kan tage stilling til din situation og det videre forløb.

Foreningen påtager sig intet ansvar for dispositioner, der træffes på baggrund af vejledningen.

Skattevagten er etableret for at give borgere og mindre virksomheder bedre forudsætninger for at forstå skattesager – ikke for at træffe beslutninger på andres vegne, men for at skabe klarhed.